Hvem arbejder i Skattekisten?
Hvem arbejder i Skattekisten?
Vi er mange voksne, der har vores daglige gang i Skattekisten. Vi betragter hinanden som enkelte individer med forskellige kompetencer og ressourcer. Vi giver plads og rum til, at den enkelte kollega føler sig værdsat, og støtter hinanden i en konstant udvikling.
Fælles for os er, at vi ønsker at skabe et positivt miljø, hvor omsorg, nærvær og glæde er omdrejningspunkt for de mennesker, der færdes i vores hus.
Vi er en engageret personalegruppe, der i kraft af vores faglige viden og stolthed søger en kontinuerlig udvikling i vores vuggestue.
Vores mål er, at Skattekistens børn og forældre skal møde voksne, der er engagerede og motiverende i deres pædagogiske arbejde. Vi lægger vægt på at være en samlet institution. Vi synes, det styrker institutionen, at vi i perioder arbejder på tværs m. eks. aldersopdelte grupper ved projekter, f.eks. bevægelsesprojekter.
Møder
Vi holder morgenmøde hver mandag kl. 9.30, hvor 1 medarbejder fra hver stue deltager. Her informerer vi hinanden om aktuelle sager, får overblik over dagen og ugen og tager praktiske beslutninger.
Vi holder fredagsmøder hver fredag kl. 12.30, hvor koordinering af aktiviteter på tværs i huset finder sted og mindre beslutninger tages.Alle stuer holder møde på skift en gang om ugen i middagsstunden. Her planlægger vi bla. ugens forløb og få en grundig snak om børnene.
Vi holder personalemøde hver 3. uge, hvor vi arbejder med pædagogiske emner.
Vi deltager i relevante og inspirende kurser.